1. jun. 2025
Af Caroline Andersen

Anne Hjernøe fik det sidste ord i Anne og Anders i Bhutan: Rørende hyldest til ægtemanden

Anders Agger og Anne Hjernøe 
Anders Agger og Anne Hjernøe
Foto: Hanne Juul
Det var rørende scener, der udspillede sig, da Anne Hjernøe og Anders Agger skulle filme den sidste scene i "Anne og Anders i Bhutan".

Anne Hjernøe og Anders Agger ville runde deres eventyrlige rejse i Bhutan af med en snak om, hvad de havde lært på turen.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Her talte de blandt andet om befolkningens lykke, tro og deres helt særlige måde at leve på.

Men Anne Hjernøe fik det sidste ord i serien, da hun sendte en kærlig tanke til sin afdøde ægtemand, Jens Folmer Jepsen, som gik bort i slutningen af oktober.

- Som min mand ville have sagt: 'Mod nye højder", siger Anne Hjernøe, der skåler med Anders Agger.

Efter de rørende ord vender hun blikket mod himlen, hvor hun kigger op på de fine skyer i stilhed.

Anne Hjernøe var sammen med sin mand i 30 år, og sammen fik de datteren Camille.

Du kan se "Anne og Anders i Bhutan" på DR TV, hvor programmets to afsnit kan streames.

Mere om: