20. jul. 2018
Af Laura Dalgård Hansen

Anne Linnet skal giftes

Anne Linnet og Kathrine Kjær
Foto: Birger Storm
Anne Linnet fortæller til Weekendavisen, at hun er blevet forlovet med kæresten Kathrine Kjær.

Hitmageren Anne Linnet kan den 30. juli fejre sin 65-års fødselsdag, men hun kan også fejre, at hun skal giftes.

Det fortæller hun i et interview med weekendavisen.

Anne Linnet: Giftes til næste år

- Det er kun et år siden, vi mødtes, men det føles, som om vi har kendt hinanden meget længere. Det er svært at snakke om den slags uden at forfalde til klicheer, men vi supplerer hinanden på den mest utrolige facon. På den der måde, hvor man kan tillade sig at være dårlig til noget, for det har den anden bare fod på, siger hun til weekendavisen om sin 26-årige kæreste Kathrine Kjær og fortæller videre:

- Vi blev forlovet under en ferie på Maldiverne, og til næste år skal vi giftes. Hun er ekstraordinært fantastisk.

Kærligheden strålede da også ud af det lykkelige par, da de for nylig var til koncert i Parken.

Anne Linnet og Kathrine Kjær
Foto: Birger Storm

Anne Linnets forhold

Anne Linnet har tidligere været gift med Holger Laumann, som er jazzsaxofonist. De fik to børn sammen.

I 1988 fik hun sammen med Mads Buhl Nielsen sønnen Alexander, som siden er gået i sin mors fodspor og er blevet sanger.

Derudover adopterede Anne Linnet i 2006 et rumænsk søskendepar, og efterfølgende har hun sammen med ekskonen Tessa fået to børn.

Læs mere om: