
Anne-Marie Rindom er gravid: Nu har hun en klar drøm for fremtiden

OL-guldvinder Anne-Marie Rindom glæder sig i øjeblikket til, at hun om få måneder skal være mor til sit første barn.
Det er dog ikke kun titlen som mor, som den erfarne sejler drømmer om.
Hun drømmer nemlig om et karriereskifte, når hun ikke længere skal sejle.
Det fortæller hun i et interview med B.T., hvor hun afslører, at hun drømmer om at arbejde indenfor tv-branchen.
- Jeg vil da gerne lave noget inden for tv. Det er sjovt og udfordrende med den type pres foran en skærm. Det kunne jeg godt tænke mig at arbejde med, ja, fortæller Anne-Marie Rindom til B.T., der gennem sine foredrag har lært at optræde foran et publikum - og den erfaring kan måske hjælpe hende i et tv-job.

Privat danner Anne-Marie Rindom par med den australske sejler Ryan Palk.