30. mar. 2013
Af af Karina Didriksen

Anni Fønsby løsladt: Jeg kan jeg gøre hvad jeg vil

Anni Fønsby oddset-Janni anni katrine brinch
Anni Fønsby er lykkelig over, at hun har fået sin frihed tilbage. Her ses hun sammen med veninden Oddset-Janni ved en tidligere festlig lejlighed.
Foto: AOP
Det blev fejret med et brag af en fest, at Anni Fønsby slap ud i friheden efter lidt over 13 måneders fængsel for rufferi.

Et år og 48 dage bag tremmer blev det til for Anni Fønsby, der i 2011 blev idømt halvandet års fængsel for at drive otte bordeller. Og løsladelsen gik bestemt ikke stille for sig.

Veninderne Oddset-Janni og April Chris havde nemlig valgt at overraske den tidligere bordelmutter med et ”releaseparty” på Søpavillionen i København fredag aften, hvor temaet var kendte kriminelle.

Anni Fønsby dukkede derfor storsmilende op i et Catwoman-kostume i sort lak og med tre unge mænd i snor.

- Det bedste er at have fået min frihed tilbage. At kunne gøre, hvad jeg har lyst til. Så nu skal vi bare lege og løsne op, sagde festens hovedperson til BT.

Blandt de 179 tilmeldte gæster gik et kamerahold rundt og fulgte Anni Fønsbys gøren og laden. Hvad det gik ud på, ville hun dog ikke helt afsløre.

- Det kunne godt være et nyt projekt, sagde hun hemmelighedsfuldt til BT.

En ting var dog sikkert: It-millionæren Erik Damgaard var ikke inviteret til løsladelsesfesten. Han og Anni Fønsby blev skilt under fængselsopholdet.

Læs mere om: