1. dec. 2021
Af Marie Krakau

Asta Björk og kæresten har taget hårdt valg

Asta Björk
Asta Björk
Foto: Hanne Juul
"Vild med dans"-danseren Asta Björk og kæresten har taget et hårdt valg.

Dette års "Vild med dans"-vinder den professionelle danser Asta Björk har onsdag aften delt nyheden om, at hun og kæresten Jonass Jannec Jensen er gået fra hinanden.

Både Asta og Jonass deler nyheden om det hårde valg på Instagram, hvor Asta bl.a. skriver:

"Jonass og jeg har for noget tid siden taget det hårde valg om at gå hver til sit ❤️ Vi er stadig venner og der er ingen dårlig stemning, men vi kunne simpelthen ikke få et forhold til at fungere samtidig med at Jonass skal have ro til at arbejde med sin angst."

Stadig venner

Asta og Jonass fandt sammen i sommeren 2020, men nu har de valgt at gå hver til sit.

Jonass Jannec Jensen og Asta Björk har længe været åbne om, at han kæmper med angst, og det er som parret skriver på Instagram, nu det han skal have ro til at arbejde med.

23-årige Asta købte i vinteren 2021 lejlighed sammen med Jonass i Kokkedal.

På Jonass' Instagram fortæller han, at han nu er flyttet til Haslev.

Parret forbliver gode venner, og de understreger, at der ikke er nogen dårlig stemning efter bruddet.

Læs mere om: