13. mar. 2024
Af Caroline Andersen

Babylykke for ottende gang: Anders Lund Madsen er blevet far igen

Anders Lund Madsen
Anders Lund Madsen
Foto: Mikael Rieck
Anders Lund Madsen har endnu en gang oplevet den store glæde ved at få bragt et barn til verden.

Det er ikke første gang, at Anders Lund Madsen overværede en fødsel, da han blev far for kort tid siden.

Den 60-årige journalist og tv-vært har nemlig prøvet det hele syv gange før – og nu også for ottende gang, da han blev far til en lille pige, der har fået navnet Viis.

Det fortæller Anders Lund Madsen i sin podcast "Anders & Anders", som han har med tv-værten Anders Breinholt.

Der er tale om et særdeles sjældent navn, som den lille nyfødte pige har fået. Der er nemlig ingen i Danmark, der er blevet navngivet Viis endnu.

I programmet skænker Anders Lund Madsen et glas vin op, hvor han gør sig klar til at skåle for den lille nyfødte pige, der nok bliver det sidste barn.

– Nu kommer der næppe flere børn, lyder det fra Anders Lund Madsen, der nu har fem børn med hustruen Karin Prehst Lund Madsen.

Anders Lund Madsen har udover sine fem børn med Karin også tre børn fra et tidligere ægteskab.

Læs mere om: