15. feb. 2024
Af Majken Munk

Bachelorette-stjernen Julie Kriegler afslører endelig sin kæreste - og han er kendt fra tv

Julie Kriegler
Julie Kriegler
Foto: Hanne Juul
I ”Bachelorette” fandt Julie Kriegler ikke kærligheden, men det har hun gjort siden. Nu har hun endelig afsløret, hvem hendes kæreste er.

Da Julie Kriegler var med i ”Bachelorette” slog det gnister mellem hende og Mads Rommelhoff.

Desværre gik det ikke imellem dem.

I september kunne hun dog afsløre, at hun havde fået en kæreste.

Selv om hun har været ret åben om, at hun har fundet kærligheden, har hun været ret hemmelighedsfuld om hans identitet.

Da Julie Kriegler for kort tid siden var med til ”EchoPrisen” afslørede hun dog lidt om sin kæreste, nemlig at han ligesom hende havde været med i et datingprogram.

I et opslag på Instagram viser hun ham endelig frem.

Der er ifølge Se og Hør tale om Daniel Christiansen, der også var Julie Krieglers date til ”EchoPrisen”, selv om han ikke var med på den røde løber.

Han har altså ligesom sin kæreste medvirket på tv. Det skete i 2019, hvor han var en af deltagerne i ”Koden til kærlighed”.

Det var et program på den daværende kanal DR3, hvor algoritmen skulle forsøge at sætte det perfekte match op.

En algoritme, der blev skabt ud fra 1400 personer i parforholds svar på et spørgeskema om deres liv og parforhold.

Daniel Christiansen blev matchet med Michelle Ernst, men der var aldrig rigtigt amoriner i luften, og de valgte begge to at bryde med eksperimentet.

Nu har han altså fundet lykken med Julie Kriegler.

Læs mere om: