14. jul. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Badehotellet-stjernen Andreas Jebro bekræfter: Jeg er ikke med i sæson 10

Andreas Jebro som Claus Villumsen
Andreas Jebro som Claus Villumsen
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Claus Villumsen, som spilles af Andreas Jebro, er ikke med i sæson 10 af "Badehotellet", som får tv-premiere næste år.

Optagelserne til den 10. og sidste sæson af ”Badehotellet” begyndte i foråret, og i begyndelsen af 2024 kan seerne endelig få lov til at se, hvordan det hele slutter for den populære TV 2-serie.

I den nye sæson medvirker en lang række af de elskede og velkendte karakterer, ligesom der også dukker nye ansigter op.

Én af dem, som dog ikke vender tilbage i sæsonafslutningen, er Claus Villumsen, som i serien spilles af Andreas Jebro.

- Jeg er slet ikke med i sæson 10. Det er vemodigt. Jeg ville gerne være med, men sådan skulle det ikke lige være med det, de skulle fortælle i den her omgang, men så har der været plads til noget andet, fortalte Andreas Jebro, da han og hustruen Amalie Dollerup, som spiller Amanda i serien, torsdag aften var til premiere på musikforestillingen ”NATASJA”.

Amalie Dollerup og Andreas Jebro under optagelser til "Badehotellet". 
Amalie Dollerup og Andreas Jebro under optagelser til "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

- Jeg har lige lavet en anden tv-serie, som også kommer til januar. Jeg bliver totalt konkurrent, sagde han med et smil om det nye projekt, som han endnu ikke kan sige mere om.

Andreas Jebro spillede første gang Claus Villumsen i ottende sæson af ”Badehotellet”, som foregår i sommeren 1941. Her dukker han op som under påskud af at være docent i arkæologi, men senere viser det sig, at han er modstandsmand, og så får han i øvrigt hurtigt et godt øje til fru Frighs datter, Bertha.

Men kærlighedshistorien mellem de to kommer altså ikke til at være i fokus i sæsonafslutningen af ”Badehotellet”, idet Andreas Jebro ikke skal spille med.

Amalie Dollerup og Andreas Jebro til premiere på "NATASJA"
Amalie Dollerup og Andreas Jebro til premiere på "NATASJA"
Foto: Martin Høien

Læs mere om: