Fredag, 5. august 2022 — af Liz Rørsig

Badmintonduoen Christinna og Kamilla Rytter Pedersen nyder familielivet: Derfor elsker vi vores hverdag

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Christinna og Kamilla Rytter Pedersen – den succesfulde badmintonduo – er glade for at være flyttet i hus med parrets to små børn.

Badmintonstjernerne Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl blev gift i 2020 og har fået fælles efternavn, Rytter Pedersen.

Efter en imponerende karriere har de lagt ketsjeren på hylden og haft travlt med at istandsætte deres hyggelige hus i Aalborg fra top til tå – og dét med håndværksmæssig snilde.

Her bor parret med døtrene Molly på tre og et halvt år og Pixi på 10 måneder.  – Vi er meget glade for at være her, siger Kamilla Rytter Pedersen til BILLED-BLADET. 

Haven er et hit

Både Christinna og Kamilla sætter stor pris på at kunne lege med børnene ude i haven og gynge eller hoppe i trampolin. 

– Vi har det bare godt og har verdens bedste hverdag, er Christinna og Kamilla Rytter Pedersen enige om.  

Se videoen øverst med Christinna og Kamilla Rytter Pedersen med lille Molly og Pixi.  I BILLED-BLADET nr. 31, der er på gaden den 4. august 2022, har vi været hjemme hos badmintonstjernerne. Læs det store interview og se fotos fra det skønne hjem. 

 

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden