3. dec. 2022
Af Caroline Andersen

Bandet har travlt: Så mange koncerter har Kandis spillet i år

Johnny Hansen
Johnny Hansen
Foto: Lars H. Laursen
Kandis har haft særdeles travlt år efter dokumentaren “Kandis for livet” kom ud i februar.

Hele 284 jobs er det blevet til inden 1. januar. Det populære band, der har skrevet kendte numre som blandt andet kæmpehittet “En lille ring af guld”, “Da kærlighed var ny” og “Hold me” har i den grad haft travlt i år.

Det var en taknemmelig Johnny Hansen som BILLED-BLADET mødte på den røde løber ved tv-showet "Året der gak".

- Jeg har aldrig lavet så meget som jeg har i år. Det skyldes, at vores film kørte da folk skulle booke hvem, der skulle ud og underholde i år. Så det var rigtig god timing, lød det fra Kandis-Johnny.

Læs mere om: