4. aug. 2025
Af Caroline Andersen

Benjamin Lassen fra Kærlighed hvor kragerne vender har truffet svær beslutning

Benjamin Lassen fra ”Kærlighed hvor kragerne vender”. 
Benjamin Lassen fra ”Kærlighed hvor kragerne vender”.
Foto: Kaspar Wenstrup
"Kærlighed hvor kragerne vender"-deltageren Benjamin Lassen har taget en beslutning, der går lige i hjertet.

Benjamin Lassen, der blev kendt for sin medvirken i TV 2-programmet "Kærlighed hvor kragerne vender", deler nu en personlig og sårbar besked med sine følgere.

Abonnement på BILLED-BLADET

I et opslag på Instagram fortæller han, at han har ændret sin deleordning med sine børn – en beslutning, han selv beskriver som en af de sværeste i sit liv.

I flere år har han haft sine børn i en 7/7-ordning, men som han nu fortæller, har hans psykiske helbred gjort det nødvendigt at gentænke familielivet.

Benjamin Lassen lider nemlig af PTSD, og det har ifølge ham haft stor indflydelse på hans evne til at være den far, han ønsker at være. Derfor har han valgt at ændre samværet, så han fremover skal have sine børn fem dage hver anden uge.

Beslutningen er taget med både kærlighed og omtanke, forklarer han, og det handler ikke om at trække sig væk, men om at tage ansvar – både for sine børns trivsel og sin egen mentale balance.

Han beskriver, hvordan hans PTSD gør ham særligt sårbar over for den uforudsigelighed og det tempo, der følger med små børn. Det efterlader ham ofte drænet og udmattet, og derfor har han måttet erkende, at det kræver en anden struktur for, at han kan være den far, han ønsker at være.

Han understreger dog, at det ikke er et nederlag, men snarere et nødvendigt skridt mod et sundere familieliv.

Du kan læse Benjamin Lassens rørende opslag ved at klikke HER.

Mere om: