3. aug. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Bent Fabricius-Bjerres sidste ord: Tak for denne gang!

Bent Fabricius-Bjerre.
Bent Fabricius-Bjerre.
Foto: Martin Høien
På TV2 i aften kan du møde Bent Fabricius-Bjerre, der taler ud og blandt andet fortæller, hvad der gennem hele livet var vigtigt for ham.

Inden komponisten og forretningsmanden Bent Fabricius-Bjerre gik bort tirsdag 28. juli 2020 i en alder af 95 år, forsøgte han at besvare nogle af de mange spørgsmål om sig selv.

Bent Fabricius-Bjerre fortæller

Det gjorde han i interviewserien ”Det sidste ord”, der siden optagelsen har været gemt i Det Kongelige Biblioteks arkiv.

I ”Det sidste ord” taler tv-vært Mikael Bertelsen med Fabricius-Bjerre, der blandt andet fortæller, hvorfor han stoppede med koncerter.

Derfor stoppede koncerterne

- Jeg stoppede med at spille koncerter, dels fordi min stemme som allerede nu er slidt ikke kunne række til at fortælle de her historier og så på grund af mine fingre, jeg har haft noget gigt i fingrene, og det er taget til. Det gør, at jeg ikke rigtig kan spille som i gamle dage. Mine fingre er blevet stive, og det bliver man jo når man bliver op i 90’erne. Så har man noget leddegigt og sådan noget. Jeg kan da ramme tonerne stadigvæk, men ikke spille ordentligt, lyder det i interviewet fra Bent Fabricius.

Flot finale

Fabricius-Bjerre runder programmet af med at spille lidt.

Mesteren leverer blandt andet temaet til ”Matador”, hvorefter han kigger i kameraet og slutter af med følgende ord:

- Tak for denne gang!

Programmet ”Bent Fabricius-Bjerre – det sidste ord” vises på TV2 i aften klokken 20.00.

Læs mere om: