
Bettina Aller brækkede skulderen på tv-optagelser: Sådan går det nu

Det er mere end 20 år siden, seerne kunne følge Bettina Aller, da hun dansede med i ”Vild med dans”.
Men snart er eventyreren, hvis familie ejer medievirksomheden ALLER Media, aktuel på tv igen.

Det afslørede hun tidligere på måneden, da hun røbede, at hun havde brækket højre skulder.
- Det skete i et tv-program, der kommer til august. Det er virkelig vildt, og det er virkelig sjovt. Jeg fortryder det faktisk ikke, fordi det var rigtig sjovt, fortalte hun, da BILLED-BLADET mødte hende til premieren på ”Sønnike”.
Bettina Aller må dog ikke røbe mere om, hvad der faktisk skete, eller hvilket program der er tale om.
Hun har tidligere gået med slynge, men den gjorde hun ikke brug af, da hun ankom på den røde løber.

Faktisk er skulderen i bedring.
- Nu kan jeg alt med venstre hånd, og jeg må begynde at lave øvelser, fortalte hun og uddybede:
- Jeg gør så stort fremskridt, at lægen var imponeret. Jeg går 10 kilometer hver dag for fuld skrue. Jeg træner og træner og gør alt, hvad jeg overhovedet må, så den skal nok blive fin igen.
