1. dec. 2023
Af Majken Munk

Birthe Kjær har pyntet juletræ i den gode sags tjeneste: Én ting er meget personlig for hende

Birthe Kjær
Birthe Kjær
Foto: Hanne Juul
Birthe Kjær har givet sit bud på et pyntet juletræ for Ungdommens Røde Kors, hvor særligt én ting skiller sig ud.

”Vi maler byen rød” er et af Birthe Kjærs store hits.

Men det er også temaet for et juletræ, hun har pyntet for Ungdommens Røde Kors.

Hvert år inviterer de en række danskere til at pynte et juletræ, som så bortauktioneres for at tjene penge ind til organisationens arbejde for udsatte børn og unge.

Med til træet følger der gaver til en værdi af 33590 kroner.

Gaverne tæller blandt andre gavekort til Wallmans, festsko, gavekort til en times partybus og 12 flasker rødvin.

Birthe Kjærs juletræ for Ungdommens Røde Kors
Birthe Kjærs juletræ for Ungdommens Røde Kors med alle gaverne, som man kan få, hvis man giver vinderbuddet på auktionen til fordel for Ungdommens Røde Kors.
Foto: Annett Ahrends/ Ungdommens Røde Kors

Birthe Kjærs træ er pyntet med stakke af hendes jule-cd’er, røde roser som er opkaldt efter sangerinden, som også er ting, der følger med træet, hvis man giver sit bud på det.

Men der er en ting, som hun har pyntet træet mere, der betyder lidt mere for hende.

Og det er julehjerter.

- Jeg har jo siddet og klippet julehjerter sammen med en af mine gode venner, Flemming Klem, som er rigtig dygtig til det. Han har blandet billeder af mig fra mine gamle plakater med guld- eller andet julepapir. Så han har flettet hjerter med mig i. Det var virkelig en god og original idé, fortæller Birthe Kjær til BILLED-BLADET.

BB SOLO - BB SOLOOPGAVE: Birthe Kjær og Onkel Reje pynter juletræ hos Ungdommens Røde kors Her Birthe KjærSTED: HejrevejJOURNALIST: Majken MunkFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20231031
Birthe Kjær har fået hjælp til at lave julehjerterne af sin gode ven Flemming Klem.
Foto: Hanne Juul

Særligt ved hjerterne er, at Birthe Kjær også har skriblet sin autograf på hankene.

Du kan givet et bud på Birthe Kjærs eller et af de andre juletræer her.

Læs mere om: