16. jun. 2022
Af Majken Munk

Birthe Neumann bevæget: Derfor er det så overvældende

Birthe Neumann
Birthe Neumann
Foto: Mikael Rieck
Skuespiller Birthe Neumann blev meget rørt, da hun modtog et særligt legat omgivet af sine kolleger.

I årtier har danske film og tv-seere oplevet Birthe Neumann folde sig ud.

For tiden er hun aktuel som mor til Sofie Gråbøls karakter Ella i TV 2-serien ”Dag & nat”, men hun stjal alles hjerter som den lidt bidske Olga Fjeldsø i ”Badehotellet”.

For sit lange virke er Birthe Neumann blevet hædret af sine kolleger.

Overvældende og dejligt

Til Skuespillerforeningens generalforsamling blev Birthe Neumann hædret med Poul Reumerts Studielegat af 26. marts 1958.

- Det er da lidt overvældende, men det er dejligt. Dels først og sidst at være blandt kolleger, og så at blive hædret, fortæller Birthe Neumann til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Vi ses jo ikke på den måde, det er vi slet ikke vant til. Så pludselig at møde så mange mennesker, som man har en historie med, er meget bevægende.

https://imgix.billedbladet.dk/20220529_mr_skuespiller_036_iartiklen.jpg
Birthe Neumann modtog Poul Reumerts Studielegat på 40.000 kroner.
Foto: Mikael Rieck

Mødes med kolleger

Der var glædeligt gensyn med en lang række af sine kolleger for Birthe Neumann.

- Jeg får lige øje på flere, som jeg ikke har set i, jeg ved ikke, hvor mange år. Det er dejligt at mødes igen, tilføjer hun og vinker til en række kolleger, fortæller hun.

Udover Birthe Neumann blev der uddelt 15 andre legater til skuespillere og instruktører.

Derudover blev også Birthe Neumanns mand Paul Hüttel, der modtog Teaterleverandør Carl Johan Hyltofts Legat.

Læs mere om: