14. apr. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Bodil Jørgensen og Merete Mærkedahl afslører: Skal spille Badehotellet i Cirkusrevyen

Rosalinde Mynster, Bodil Jørgensen og Merete Mærkedahl i "Badehotellet". 
Rosalinde Mynster, Bodil Jørgensen og Merete Mærkedahl i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Bodil Jørgensen og Merete Mærkedahl har i årevis spillet sammen i "Badehotellet", og når de begge optræder i Cirkusrevyen denne sommer, kommer TV 2-serien også til at spille en rolle.

Optagelserne til den kommende og sidste sæson af ”Badehotellet” begynder her i april, men selv om 10. sæson først bliver sendt på tv i begyndelsen af 2024, kan man snart opleve nogle af skuespillerne igen.

Bodil Jørgensen og Merete Mærkedahl, som spiller henholdsvis Molly og Otilia i den kendte TV 2-serie, spiller med i Cirkusrevyen, og her kommer ”Badehotellet” også til at spille en rolle.

- Vi har et lille indslag om ”Badehotellet”. Det kan vi godt afsløre, røbede Bodil Jørgensen om revyen på Bakken, da hun sammen med netop Merete Mærkedahl var på besøg i ”Go’ aften live” torsdag aften.

Hvilke roller fra tv-serien de skal spille på Bakken, eller hvad sketchen kommer til at handle om, ville de to dog ikke afsløre.

- Det bliver man nødt til at komme ud at se, forklarede Merete Mærkedahl.

Der er premiere på Cirkusrevyen 11. maj.

Bodil Jørgensen og Merete Mærkedahl
Bodil Jørgensen og Merete Mærkedahl
Foto: Gregers Overvad

Læs mere om: