11. sep. 2023
Af Caroline Andersen

Bubber afslører ny hobby: Jeg kan ikke lade være

Bubber
Bubber.
Foto: Mikael Rieck
Tv-personligheden Bubber har fået sig en ny hobby, der er på kant med loven.

Bubber, der har det borgerlige navn Niels Christian Meyer, har fået sig en kontroversiel hobby, som de færreste nok kender til.

Han er nemlig blevet bidt af fænomenet "urban exploring", som på dansk hedder "byudforskning". Urban exploring går i sin enkelthed ud på, at man besøger forladte steder, som blandt andet kan være forladte huse eller bygninger.

I et interview med Ekstra Bladet fortæller Bubber, at han ikke planlægger besøgene til de forladte steder. Han går ind på grundene, fordi han ikke kan lade være – nysgerrigheden er nemlig umulig at styre.

Bubber går ind på de forladte steder, fordi han gerne vil mærke historiens vingesus, og forestille sig, hvordan der er familier, der har boet i de forladte huse.

Men det er ikke lovligt, at gå ind på en privat grund uden tilladelse – uanset om den er forladt eller ej. Det er Bubber godt bekendt med, men han understreger, at der er forskellige måder at gå ind på de forladte områder på.

– Jeg gør det med respekt, for jeg vil ikke tage oplevelsen fra andre. Jeg begynder ikke at stjæle, at ødelægge, lave om eller at begå hærværk – tværtimod. Jeg kunne ikke finde på at bryde ind, fortæller Bubber til Ekstra Bladet.

Læs mere om: