Camilla Miehe-Renards datter på podiet i modeugen
Mange forberedelser og forventninger blev forløst, da otteårige Sophy Gohs Miehe-Renard gik på podiet i Bella Centret, hvor hun, sammen med en række andre børn, gik modeshow for Sofie Schnoor.
Tilpas solbrændt efter familieferien i Spanien, så Sophy skøn ud, og hun klarede sin første opgave som model helt suverænt. Både far Nicolai, mor Camilla og farmor Birgit sad klar på første række.
- Hun var bare super god. Vi er virkelig tilfredse, lyder det fra Anne Sofie Rex, der er tilknyttet Sofie Schnoor.
Det lækre designertøj fra Petit by Sofie Schnoor, er en enkel, nedtonet stil - gerne tilsat rå kant, men med barnet som centrum.
-Tøjet er rammen, barnet er værket, er grundholdningen i Sofie Schnoors tøj til børn.
Og så er tøjet til absolut rimelige priser.
- Det er superfedt tøj, som er designet til, at børn skal kunne være børn. Skønt hverdagstøj, der ikke er for prinsesseagtig, men alligevel smart og lækkert, lyder det fra den stolte "model-mor", Camilla Miehe-Renard, der kan tilføje:
- Det har været en super god oplevelse for Sophy!
Se den fine video fra showet her...