16. apr. 2022
Af Majken Munk

Caroline Wozniacki letter hjertet: Derfor bor vi ikke i Danmark

Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki
Foto: Hanne Juul
Der er en god grund til, hvorfor Caroline Wozniacki og manden David Lee ikke bor i Danmark med deres datter Olivia.

Caroline Wozniacki er vokset op i Danmark med sine forældre og sin storebror.

Nu hvor hun selv har stiftet familie, tænker hun også meget over, hvor hun skal bo med sin familie.

To baser

Caroline Wozniacki og manden David Lee har hjemme to forskellige steder, og det er af hensyn til hvor de hver især føler sig hjemme.

Familien har nemlig et hus i Monaco og en lejlighed i Miami i USA.

- Jeg er jo fra Danmark, og det er her, jeg er vokset op. Som ung flyttede jeg til Monaco. Det er vigtigt, at både David og jeg føler os hjemme. Jeg kunne sagtens bo i Europa hele året, men David er amerikaner, og jeg synes, det er vigtigt, at vi kan bo både i USA og Europa, specielt fordi vi netop nu har muligheden for det, har Caroline Wozniacki fortalt til BILLED-BLADET.

Begge sider

For hende er det også vigtigt, at deres datter Olivia lærer baggrunden for, hvor hendes forældre er vokset op.

Derfor har de fortsat både et hjem i Europa og i USA.

- Det vigtigste for mig, er at Olivia har en viden om, hvor hun kommer fra, og at hun også oplever den europæiske kultur, som har været med til at forme mig. Det er vigtigt at hun har lært begge sider af, hvor hendes forældre er vokset op, at kende, fortalte hun.

Hjem til Danmark

Caroline Wozniacki er vokset op i Danmark i sine barndomsår, og hun kunne sagtens forestille sig at flytte tilbage.

Men som det er lige nu for familien, bliver Danmark ikke deres hjemland lige foreløbigt.

- Jeg elsker at være i Danmark. David elsker at være her. Man skal aldrig sige aldrig, men for nu fungerer det rigtig godt med den konstellation, som vi har besluttet os for. Måske det sker en dag, hvem ved?, lød det fra Caroline Wozniacki.

Læs mere om: