27. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Caspar Phillipson gentager sidste års succes med en ganske særlig person

Caspar Phillipson
Caspar Phillipson
Foto: Hanne Juul
Caspar Phillipson og sønnen Silas havde sidste år succes med deres julekoncerter - i år vender de tilbage.

Caspar Phillipson havde et travlt efterår i 2022, som kulminerede, da han efter mange ugers hård træning stod tilbage som vinder af ”Vild med dans”.

Da kameraerne slukkede i slutningen af november, var det dog ikke slut med at stå i rampelyset, for december måned bød for skuespillerens vedkommende på flere julekoncerter.

I år gentager Caspar Phillipson succesen, og han kommer igen til at stå for julehyggen på Charlottenlund Slot sammen med en ganske særlig person – nemlig sin søn.

- Det er første gang, vi har spillet sammen, og det har været rigtig sjovt, fortalte Silas sidste år om at optræde med sin far.

Skuespillerens 26-årige søn er uddannet klassisk pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og nu træder han snart ind i rampelyset med sin far igen.

OPGAVE: Interview m. Caspar Phillipson og søn Silas ifm deres julekoncerterSTED: Charlottenlund slotJOURNALIST: Luise Marie BekkerFOTOGRAF: Hanne Juul DATO: 20221216
Caspar Phillipson og sønnen Silas.
Foto: Hanne Juul

- Det var en helt igennem vidunderlig oplevelse at lave julekoncerterne sidste år. De eksklusive omgivelser på slottet er som skabt til det – det blev både en intim aften med stor nærhed, og en aften hvor julens dybe historie og budskab om fred og glæde var stærkt til stede. Jeg er meget glad for, at det er muligt for os igen at give julestemningen plads til koncert på slottet, det har vi sådan brug for i dag, siger Caspar Phillipson i en pressemeddelelse.

Man kan opleve ham og sønnen give koncert på Charlottenlund Slot torsdag den 7. december.

Læs mere om: