28. maj. 2025
Af Caroline Andersen
Caspar Phillipsons møde med Tom Cruise: Denne imponerende detalje kom alligevel bag på ham

Caspar Phillipson.
Foto: Hanne Juul
Caspar Phillipson har tidligere spillet overfor Tom Cruise - og særligt én imponerende detalje bed han mærke i.
Det er de færreste, der kan blære sig med, at de har spillet overfor selveste Tom Cruise.
Men det har den danske skuespiller Caspar Phillipson.
Caspar Phillipson har nemlig tidligere spillet overfor Tom Cruise i ”Mission: Impossible – Fallout”, og her var der særligt én ting, som han bemærkede.
Det fortæller han til BILLED-BLADET.
– En ting, som jeg synes var meget imponerende, var, at der er langt over 100 mennesker på sådan et filmset. Tom Cruise kan alles navne, og han er fuldstændig suveræn, erindrede Caspar Phillipson om sit møde med Tom Cruise.