13. sep. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Cecilie Hother i dyb sorg: Har mistet sin far

Cecilie Hother 
Cecilie Hother
Foto: Hanne Juul
Cecilie Hother har mistet sin elskede far. Han har gennem flere år været syg.

Cecilie Hothers far har i flere år været syg med Alzheimers, og i sidste weekend sov han ind.

Det oplyser tv-værten i et rørende opslag på Instagram, hvor hun deler en lang række billeder fra gode stunder med sin far.

Cecilie Hother har lært meget af sin far, blandt andet om moral, skriver hun.

Af opslaget fremgår det også, at hun på mange måder er glad for, at hendes far har fået fred, idet han var syg, men samtidig er det også en kæmpe sorg, hun lige nu gennemgår.

"Noget af det sværeste var det tempo, som sygdommen udviklede sig i. På et halvt år gik min far fra at bo selv og vide hvem alle i familien var og hvad vi foretog os, til at bo på plejehjem og ikke kunne huske os længere", har Cecilie Hother tidligere skrevet om sin fars sygdom i en klumme til alzheimerforeningen.

Cecilie Hother og familien sagde et sidste farvel til hendes far fredag, hvor han blev stedt til hvile.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Mere om: