15. feb. 2024
Af Majken Munk

Cecilie Schmeichel og familien flyttede i nyt hus i maj, men én vigtig ting mangler

Cecilie Schmeichel
Cecilie Schmeichel
Foto: Jacob Ljørring
Cecilie Schmeichel, manden Joakim Pilkær og deres to børn Noah og Sofia flyttet i et nyt hjem i maj, men der er stadig én vigtig ting, der mangler i det nye hjem.

Det er efterhånden godt ni måneder siden, Cecilie Schmeichel og familien flyttede.

Hun, manden Joakim Pilkær og deres to børn Noah og Sofie fik i maj et nyt hjem på 140 kvadratmeter, som de siden har forvandlet til deres drømmehjem.

Familien har fundet sig godt til rette, selv om det ikke er alt, der er styr på.

For der mangler én væsentlig ting.

- Vi mangler lige at bygge en garage, for det var hans drøm, så det skal vi gå efter, fortalte Cecilie Schmeichel, da BILLED-BLADET møder hende og manden Joakim Pilkær til en filmpremiere.

Manglen på garagen gør også, at familiens stue for tiden er optaget af en bestemt genstand.

- Lige nu står hans motorcykel i vores stue, så det kunne være lækkert med en garage, fortalte hun med et smil.

Parret har da også en plan om, at det er i år, garagen bliver bygget.

Det var tilbage i marts, at Cecilie Schmeichel delte, at de havde sat deres hus til salg.

Blot to dage efter var det solgt.

Det var i samme moment, hun afslørede, at hun og familien havde fået fingre i det nye hus i Herlev, som de altså skulle overtage 1. maj 2023.

Nu nærmer familien sig altså det første år i huset, som de gav godt 5,8 millioner kroner for.

Læs mere om: