16. jul. 2019
Af Annemette Mikkelsen

Cecilie Stenspils søde ord om Troels Lyby

Cecilie Stenspil og Troels Lyby. 
Cecilie Stenspil og Troels Lyby.
Arkivfoto: Dan Mariegaard
Der var rosende ord fra Cecilie Stenspil til kæresten Troels Lyby efter hans pragtpræstation ved premieren på ”Helligtrekongersaften” på Grønnegårds Teatret.

En af Shakespeares mest elskede komedier ”Helligtrekongersaften” havde forleden premiere på Grønnegårds Teatret. Og Cecilie Stenspil sad klar på tilskuerrækkerne.

Kæresten Troels Lyby skulle nemlig indtage scenen som Orsino. Og ordene om dén præstation var klare, efter den sidste replik var fyret af.

- Jeg synes jo altid, at han er så god, understregede Cecilie, som var klar med kys og kram efter stykket.

– Han er skøn både på scenen og derhjemme.

Sommerferie på Bornholm

Selv om Troels Lyby har kalenderen proppet med forestillinger på Grønnegårds Teatret, og Cecilie er travlt optaget af ”Badehotellet”, har parret stadig tid til ferie i løbet af sommeren.

- Vi har lige en uge i sommerhus. Vi har selv et på Bornholm. Det er så dejligt! Så vi skal bare sidde på en ø og slappe af, sagde Cecilie med et bredt smil.

Skuespillerparret blev i september 2018 forældre til sønnen Samuel.

Læs mere om: