
Cellina Martinna fra De unge mødre viser sit flotte vægttab

Kiloene rasler i øjeblikket af Cellina Martinna, der er kendt fra realityprogrammet "De unge mødre".
På bare otte uger har hun smidt hele ni kilo, og hun føler sig allerede mere hjemme i sin krop.
Det skriver hun i et opslag på Instagram, hvor "De unge mødre"-stjernen har delt forløbet med sine følgere, hvor hun fortæller, at det ikke kun er det fysiske forandringer, der gjort gavn – men også den nye energi og det mentale overskud, der følger med.
Cellina Martinnas mand, Mikkel, er også hoppet med på sundhedsvognen.
Han har tabt seks kilo, droppet både almindelige cigaretter og e-cigaretter, og han oplever også langt færre gener i hverdagen.
Parret har valgt at støtte hinanden hele vejen, og Cellina Martinna lægger ikke skjul på, at det gør en kæmpe forskel, at de er fælles om forandringerne.

Selvom Cellina Martinna endnu ikke har nået sit endelige mål på 13 kilo, er hun tæt på.
I opslaget skriver hun, at forløbet har været lettere, end hun havde forventet, og hun nyder at være godt på vej mod et sundere og stærkere liv.
Du kan læse Cellina Martinnas opslag ved at klikke HER, hvor du også kan se de imponerende før/efter-billeder.