
Charlotte Bircow er god til at håndtere kriser - også en krise som kræft

I 2011 fik Charlotte Bircow, 63 år, en forfærdelig melding – hun var ramt af kræft.
Charlotte klarede sig igennem forløbet med den uhyggelige sygdom, og hun gør det i et interview med Søndag klart, at hun har haft et usentimentalt forhold til sit eget kræftforløb.

Charlotte Bircow fokuserede på fremtiden
- For jeg har altid haft det sådan: Hvis jeg skal herfra, så skal jeg herfra, og jeg har haft et fantastisk liv. Jeg er god til at håndtere udfordringer og kriser. Også en krise som kræft: Hvad kan jeg gøre ved det? Hvad kan jeg gøre for at få det bedre. Der var dage, med kemo, hvor det bare var så forfærdeligt, det var fandeme hårdt. Men det bliver jo bedre, lyder det fra Charlotte Bircow, der midt i sit livs værste tid valgte at kigge fremad og tage det, som det kom.
I dag er Charlotte indehaver af et nyetableret reformerstudio i Charlottenlund og har sin egen hudplejeserie.
Oveni det hele har Charlotte gennemført en ironman tre gange.
