20. aug. 2021
Af Stine Ramlyng

Charlotte Bircow sælger sin vilde vandkantslejlighed

Charlotte Bircow og kæresten Per Steffensen
Charlotte Bircow og kæresten Per Steffensen
Foto: Hanne Juul
Fitnessdronningen Charlotte Bircow har sat sin flotte Øresunds-lejlighed til salg efter blot et år.

Den 60-årige fitnessinstruktør med "Balder af stål", Charlotte Bircow Næss-Schmidt, har sat sin to-værelses lejlighed med få skridt til vandet og kig over Øresund til salg.

Charlotte Bircow købte Hellerup-lejligheden i august 2020 for 5,5 millioner kroner, og nu er lejligheden atter til salg, denne gang til 7.995.000 kroner. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Ikke en helt almindelig lejlighed

Charlotte Bircows Hellerup-lejlighed får ifølge salgsmaterialet fra RealMæglerne Hellerup, Gentofte og Vangede, der har boligen til salg; "en almindelig københavnerlejlighed til at blegne” - og det samme kan man sige om priserne.

En gennemsnitlig lejligheds-kvadratmeter i Gentofte Kommune er nemlig i år gået for 44.100 kroner, hvilket gør Gentofte til landets tredjedyreste kommune at købe lejlighed i - kun overgået af Frederiksberg og København, skriver Boliga.dk.

Prisen for Bircows snart tidligere lejlighed ligger dog langt over gennemsnittet for kommunen. Hver af de 72 kvadratmeter, der ifølge Boliga.dks oplysninger er i lejligheden, står nemlig udbudt med en pris på over 100.000 kroner.

Charlotte Bircow blev landskendt i 90’erne med sine Jane Fonda-inspirerede aerobicvideoer, og i dag bruger hun tiden på sin cremeserie Active By Charlotte og med sin nye kæreste; fodboldagent Per Steffensen.

Se Charlotte Bircows lejlighed her

Læs mere om: