Christian fra Årgang 20 har fået nyt job igen
De seneste to år har seerne kunnet følge familierne fra ”Årgang 20”, og det har været nogle begivenhedsrige år.
Også hos Lisbeth og Christian fra Espergærde, der for to år siden blev forældre for tredje gang, da de fik datteren Ayasofia.
Har fået drømmejobbet
Også på arbejdsfronten er der sket ting og sager, siden seerne første gang mødte familien.
Christian har i den tid både været byggerådgiver og ejendomsmægler, og nu har han igen fået nyt job.
- Jeg har fået tæt på drømmejobbet. Jeg skal stadig være ejendomsmægler men i en ny kæde. Jeg glæder mig sindssygt meget, fortalte Christian for et par uger siden.
Tilbage til hjembyen
Indtil for nylig var han sommerhusmægler i Tisvilde, men fra 1. februar begynder han i LokalBolig i Hørsholm – ikke langt fra familiens hjem.
- Jeg kommer til at være i den butik, der performer bedst i den kæde. Det bliver fedt at komme til et flagskib, og så er der nogle, jeg kender – gamle konkurrenter, lyder fra ”Årgang 20”-faren.
Han er selv opvokset i Hørsholm, og som derfor også glæder sig til at komme tilbage til sin hjemby.