4. jun. 2025
Af Lærke Valentin

Christian Fuhlendorffs navn bliver misbrugt: "Jeg har gjort alt"

Christian Fuhlendorff. 
Christian Fuhlendorff.
Foto: Mikael Rieck
Nu oplever endnu en dansk kendis, at hans navn bliver misbrugt til at snyde folk for penge og oplysninger.

Den danske komiker Christian Fuhlendorff har gjort alt, hvad han kan.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

Hans YouTube-kanal er nemlig blevet hacket, og han kan ikke få adgang til den igen.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Normalt indeholder hans kanal klip fra hans comedyshows og andre hyggelige ting, men nu er kanalen altså fyldt med tips og tricks til krypto-investering.

Dog er det nok ikke tricks, som man tjener penge på.

– Jeg har gjort alt, Google foreslår, og også prøvet at få fat i deres support, som føles lidt som at kaste en gaffel ned i bestikkurven i opvaskemaskinen. Man rammer aldrig, men det skal da ikke holde mig tilbage, skriver han i Facebook-opslaget.

Komikeren må have arbejdet fra sin søns computer, for det er i hvert fald den, som får skylden. Han skriver nemlig, at sønnens computer er fyldt med "virus og digitale kønssygdomme" – og han tænker dermed, at det må være derfor, han pludselig er blevet en ufrivillig krypto-influencer.

Christian Fuhlendorff er bestemt ikke den første danske kendis, som har oplevet at få misbrugt sit navn.

Bare i sidste måned måtte DR advare om, at flere af deres værter og kendte ansigter blev misbrugt i forskellige ulovlige sammenhænge.

Mere om: