Christiane Schaumburg-Müller Aaxman forklarer navneforvirring
Christiane Schaumburg-Müller sagde tilbage i marts "ja" til ægtemanden Daniel Åxman, hvor hun også tog hans efternavn.
Navnet Christiane Schaumburg-Müller blev derfor til Christiane Schaumburg-Müller Åxman, og alt derefter skulle være fryd og gammen.
Men efter navneændringen har forvirringen været total. For Christiane har i starten heddet Åxman, men senere begyndte hun at kalde sig for Aaxman.
Men nu forklarer "2900 Happiness"-stjernen til Se & Hør, hvorfor hun har skiftet mellem Å og Aa.
– Daniels staves officielt med å, men han bruger sjældent den stavemåde, da alt, hvad han laver, er internationalt og har boet 17 år i et land, hvor hans navn blev stavet med to a’er, forklarer Christiane Schaumburg-Müller Aaxman til Se & ør.
Christiane Schaumburg-Müller Aaxman har ændret sit navn til Aaxman på sociale medier, og hun oplyser, at det også er meningen, at Daniel Åxman skal ændre navn til Aaxman.