Annonce
8. dec. 2025
Af Majken Munk

Christoffer Bro er død: Vigga Bro sætter ord på brorens sidste tid

Vigga Bro sætter ord på broren Christoffer Bros sidste tid
Vigga Bro sætter ord på broren Christoffer Bros sidste tid
Foto: Hanne Juul
Annonce
Skuespiller Christoffer Bro er død. Hans søster Vigga Bro, som også er skuespiller, sætter ord på hans sidste tid.

Christoffer Bro er død. Han blev 90 år gammel.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Dødsfaldet har hans datter Laura Bro bekræftet over for Berlingske.

Siden har hans søster Vigga Bro bekræftet dødsfaldet, der fandt sted den 5. december, over for Ekstra Bladet.

Hun har over mediet sat ord på tabet af sin kære bror, som hun ”var tæt med” gennem hele livet.

Vigga Bro, der lige som sin bror har levet af skuespillet, giver sin bror en masse rosende ord med sig.

Men hun sætter også ord på, hvordan omstændighederne var, da han gik bort.

For Christoffer Bro var nemlig omgivet af sin familie.

- Alle børn og jeg fik lov til at sige farvel. Vi var omkring ham, fortæller Vigga Bro til Ekstra Bladet.

Christoffer Bro fik børnene Anders Peter, Nicolas og Laura Bro med Helle Hertz, som han dannede par med i mange år, før de brød med hinanden i 1978.

Annonce

De tre børn er virkelig gået i forældrenes fodspor, for de er alle sammen skuespillere.

Vigga Bro understreger, at broren Christoffer Bro var et dejligt menneske.

Christoffer Bro har igennem sin karriere haft en række mindre roller, men mange vil nok huske ham fra sin rolle som Fiffig-Jørgensen i julekalenderne ”Nissebanden i Grønland” og ”Nissernes Ø”.

Derudover har han en gennemgående rolle i en håndfuld afsnit af ”Taxa”.

Mere om: