14. mar. 2021
Af Christinna Braun

Christopher og Cecilie afslører: Det hedder vores datter

Christopher og Cecilie. 
Christopher og Cecilie.
Foto: Thomas Laursen
Christopher og Cecilie Haugaard blev i februar forældre til en lille pige, og nu afslører de stolte forældre datterens navn.

Ved et smukt sommerbryllup i 2019 gav musikeren Christopher og model og tv-værten Cecilie Haugaard hinanden deres ja, og året efter kunne parret annoncere, at de ventede et barn.

Den 20. februar i år kunne Christopher og Cecilie byde velkommen til deres lille datter, som nu har fået sit fine navn.

Det afslører Cecilie Haugaard på sin Instagramprofil Cillemouse.

Kært barn har mange navne

Man siger, at kært barn har mange navne, og det må man sige, Christopher og Cecilies barn har – i hvert fald kælenavne.

Cecilie Haugaard skriver til opslaget, at den lille pige hedder Noelle Nissen Haugaard, men udover det afslører hun et hav af datterens kælenavn, som blandt andet er Julenissen, Lilleprut, Minimouse og Lykkepillen.

Se Cecilie Haugaards fine billede ved at klikke her.

Læs mere om: