22. jan. 2016
Af Helle Skram de Fries

Dan Jørgensen kæreste med kendt skuespiller

Dan Jørgensen og Laura Bach
Dan Jørgensen og Laura Bach
Foto: Jesper Sunesen
Tidligere minister Dan Jørgensen mødte op til Shu-bi-dua-musical på Østre Gasværk sammen med sin nye kæreste, Laura Bach,der er kendt fra TV 2-serien "Den som dræber".

- Vi har kendt hinanden et halvt års tid, afslørede den 36-årige skuespiller Laura Bach med et forelsket smil, da hun og tidligere fødevareminister Dan Jørgensen, 40, mødte op sammen på den røde løber.

Parret var taget til Østre Gasværk Teater på Østerbro i København den 21. januar for at se "Shu-bi-dua The Musical", og det var første gang, de officielt viste sig som par.

- Vi har mødt hinanden gennem fælles bekendte, forklarede Laura Bach, der blandt andet er kendt fra TV 2-serien "Den som dræber", hvor hun havde kort lyst hår.

Laura Bach
Skuespiller Laura Bach
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet

Dan Jørgensen kunne forsikre, at han er meget forelsket, og Laura Bach kunne bekræfte, at det bestemt er gengældt.

- Vi er gode til at supplere hinanden, og vi har samme indstilling til mange ting, forklarede Laura Bach.

Parret er endnu ikke flyttet sammen.

Læs mere om: