
Årgang 0-mor på ferie i Italien: Sådan klarer hun hedebølgen

Christina Siguenza, der er kendt fra TV 2-programmet ”Årgang 0”, er i skrivende stund på en romantisk ferie i Rom sammen med kæresten Per.

Det bugner med seværdigheder i den italienske hovedstad, der bestemt er et besøg værd, men de ekstreme varmegrader har tvunget kæresteparret til at ændre deres oprindelige planer.
Det fortæller Christina Siguenza i et opslag på sin Instagram-profil.
I opslaget forklarer tv-moren, at de i går nåede at se den spanske trappe og nogle enkelte museer, inden varmegraderne blev så voldsomme, at de var nødt til hoppe i badetøjet.
Parret passer på sig selv, og tv-kendissen fortæller desuden i opslaget, at de har accepteret, at de ikke kan vade rundt i den smukke, gamle storby, selv om det oprindeligt var planen.

I stedet har de fundet en kølende pool, og sammen med rigelig væske, er det opskriften på at komme gennem hedebølgen på bedst mulig vis.

I opslaget skriver Christina Siguenza nemlig, at temperaturen i går nåede op på 42 grader, så det er formodentlig klogt at lade ferien stå på badning fremfor Colosseum.
Du kan læse hele opslaget her.