
Blev overrasket på scenen: Det fik grevinde Alexandra i gave

Grevinde Alexandra var traditionen tro en del af Parkinsonforeningens Unity Walk, der løb af stablen på Frue Plads i København lørdag.
De mange fremmødte var klar til en godt 1,5 kilometer lang gåtur rundt i storbyen til fordel for Parkinsonforeningen.

Inden da var der danseopvarmning, og så var der en overraskelse.
For grevinde Alexandra blev før opvarmningen kaldt på scenen af en helt særlig grund.
Grevinde Alexandra kan nemlig fejre sit 30-års jubilæum som protektor for Parkinsonforeningen, og for det skulle hun selvfølgelig takkes.
Det foregik på scenen på Frue Plads.
Der ventede også grevinde Alexandra en overraskelse nemlig en gave for hendes tro tjeneste.
Grevinde Alexandra blev overrasket med en gave til Unity Walk
Gaven indeholdt en lang række billeder fra hendes mange år som protektor for Parkinsonforeningen.
Men der var også lidt sødt til den søde tand i gaven.
Efter grevinde Alexandra fik overrakt gaven, takkede hun på scenen. Her satte hun også ord på, hvor stort det har været for hende at være protektor i så mange år.
At være protektor for Parkinsonforeningen er en af de få protektioner, hun fortsat holder ved.
