Caroline Fleming bliver TV-stjerne i USA
Caroline Fleming forsøger nu at gøre kendis-frisør René Friis kunsten efter - nemlig at slå igennem på det amerikanske marked. MediaWatch melder, at Caroline Flemings program og koncept 'Baronessen flytter ind' er solgt til amerikansk TV-station.
"Det har taget os en del tid at få det til at lykkes, fordi forhandlingerne har handlet meget om vilkårene i forhold til de folk, vi bidrager med," siger STV's administrerende direktør Nils Severin, der endnu ikke vil afsløre navnet på samarbejdspartneren, til MedieWatch.
Caroline Fleming og en dansk producer skal derfor til USA for at hjælpe amerikanske familier til en hverdag med et smukkere hjem, mere overskud og bedre stil. Kvinderne i de husstande, som Caroline Fleming flytter ind i, får ligesom herhjemme et luksusophold på Valdemar Slot.