23. maj. 2025
Af Marianne Singer

Caroline Fleming ejede Valdemars Slot: Derfor gav deres far alligevel Duddi lov til at købe det

Duddi på Valdemars Slots brede trappe under BILLED-BLADETs besøg.
Duddi på Valdemars Slots brede trappe under BILLED-BLADETs besøg.
Foto: Hanne Juul
Ifølge Louise Iuel-Brockdorff, kendt som Duddi, var der en indlysende grund til, at hun fik tildelt forkøbsretten til Valdemars Slot af sin far i 2014.

I 2022 købte Louise Iuel-Brockdorff det smukke Valdemars Slot på Tåsinge ved Svendborg efter en længere strid med sin søster Caroline Fleming.

Slottet havde været ejet af søstrenes far, lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, fra 1971, og i 2003 havde lensbaronen overdraget slottet til Caroline Fleming og hendes daværende mand, Rory Fleming, men da de blev skilt i 2011, købte faren slottet tilbage, og det blev samtidig offentliggjort, at Carolines ældste søn, Alexander, på sigt skulle arve slottet.

Da faren døde i 2017, stod Carolines dengang 12-årige søn til at skulle arve slottet, men Caroline og Rory Fleming endte med at give arveafkald på vegne af deres søn.

I stedet overtog Duddi og Caroline sammen Valdemars Slot - Duddi blev direktør, hendes mand overtog formandsposten i bestyrelsen, og boet solgte slottets indbo til Rory Fleming.

Nu åbner slottet

Lørdag den 24. maj åbner Duddi og hendes mand, Nikolaj Albinus, efter tre års omfattende renovering af Valdemars Slot op for besøgende igen, der kan komme indenfor og nyde store moderne kunstudstillinger.

I den forbindelse har BILLED-BLADET været på besøg hos Duddi og hendes familie på Valdemars Slot til en snak om hele processen og tankerne omkring det op til åbningen.

Undervejs forklarer hun og hendes mand, Nikolaj Albinus, også, hvorfor hun mener, at der var en helt indlysende grund til, at hun i 2014 fik tildelt forkøbsretten til Valdemars Slot af sin far.

- Den eneste grund til, at jeg fik forkøbsret var, at Caroline (Fleming, red.) ejede Valdemars Slot på det tidspunkt.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-23/_HAN7988.jpg
Nikolaj Albinus og Duddi foran Valdemars Slot.
Foto: Hanne Juul

Nikolaj Albinus uddyber:

- Det var jo aftalt, at slottet skulle gå videre til Carolines søn Alexander. I tilfælde af, at Caroline eller Carolines søn ville sælge Valdemars Slot, var det fuldstændig naturligt, at Duddi så skulle have forkøbsret. Det skulle blive i familien.

Havde du på det tidspunkt i 2014 forestillet dig, at du ville ende som køberen?

- Jeg havde aldrig nogensinde troet på, at Nikolaj og jeg skulle sidde her, som vi gør i dag. Jeg var jo helt indforstået med, at Caroline og hendes efterkommere ville sidde her som 11. og 12. generation. Det var blevet afklaret i 2002. Det er nu et lukket kapitel, og det eneste jeg vil sige er, at i 2020 blev der ikke skrevet under på et årsregnskab, og i 2022 købte vi det tilbage, lyder det fra Duddi, der nu er klar til et helt nyt kapitel med sin familie på Valdemars Slot.

Læs hele det store interview med Duddi i det nye nummer af BILLED-BLADET

BILLED-BLADET
BILLED-BLADET

Mere om: