18. okt. 2009
Af af Anna Johannesen

Caroline Fleming får show med internationale gæster

Caroline Fleming
Caroline Fleming
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Caroline Fleming er på nippet til at skrive under på en spændende kontrakt.

- Konceptet er fra USA, men nu skal det køre i Danmark, og jeg skal være vært. Gæsterne bliver internationale, og optagelserne skal foregå både herhjemme og i udlandet. Det bliver et brag af et show. Mere må jeg desværre ikke røbe lige nu, siger TV-baronessen Caroline Fleming, hvis program "Baronessen flytter ind" har været så stor en succes for Kanal 4, at de nu har investeret i et nyt TV-show til deres jetset-værtinde, der er blevet lovet så gode arbejdsbetingelser, så det kan forenes med livet i London som enlig mor til to små børn.

- Jeg skal arbejde hver anden weekend, og det passer perfekt med mit privatliv, da børnene så i dén uge kan være hos deres far, siger hun og tilføjer, at hun i det nye program ikke vil optræde som baronesse.

- Nej, jeg skal bare være Caroline, men titlen på programmet må jeg ikke røbe, siger Caroline Fleming, der regner med at underskrive aftalen med Kanal 4 inden for den næste uges tid.

- Optagelserne begynder til foråret, og bliver sendt næste efterår, siger hun.

Læs mere om: