5. aug. 2015
Af Juliane Olsen

Caroline Fleming taler ud om skilsmissen fra Rory Fleming

TV-værten Caroline Fleming fortryder på ingen måder, at hun i 2008 blev skilt fra Rory Fleming.
TV-værten Caroline Fleming fortryder på ingen måder, at hun i 2008 blev skilt fra Rory Fleming.
Foto: Krestine Havemann/ BILLED-BLADET
TV-værten Caroline Fleming blev i 2008 skilt fra rigmanden Rory Fleming – en beslutning, som hun i dag kalder for nødvendig.

Den 39-årige Caroline Fleming fandt hurtigt ud af, hvor forskellige hun og eksmanden, britiske Rory Fleming, var, da de fik deres første barn, Alexander, for 12 år siden.

Parret var så langt fra hinanden, at Caroline Fleming i 2008 måtte træffe den svære beslutning, at hun ville skilles fra den britiske rigmand.

- Det var naturligvis meget, meget trist for mig at acceptere, fordi jeg elskede min mand rigtig højt. Det gjorde jeg. Og jeg havde glædet mig til, at vi skulle være en familie, siger Caroline Fleming til modemagasinet ELLE.

Caroline Fleming vil giftes med sin bedste ven

I TV-værtens øjne skulle livsstilen ændre sig, når der kom børn til, og et ægteskab skal bygge på dyb kærlighed, men disse ting gjorde sig desværre ikke gældende.

Caroline Fleming mener i dag, at beslutningen var meget rigtig, og hun ved med sig selv, at hun i sit næste ægteskab vil gå efter at blive gift med sin bedste ven.

https://imgix.billedbladet.dk/billed-bladet-abonnement.jpg

Læs mere om: