18. feb. 2009
Af af Signe Ravn
Caroline Fleming trives med single-status
Caroline Fleming
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Caroline Fleming mener, at det er sundt at være single. Læs her hvorfor.
Caroline Fleming blev skilt fra Rory Fleming i 2007, og selvom TV-baronessen har fortalt, at det var en smertelig proces, er hun nu kommet godt ud på den anden side.
"Jeg stortrives med at være alene. Jeg tror, det er sundt for alle at være alene. Jeg har ikke prøvet det i rigtig mange år, og det har været meget lærerigt," fortæller Caroline Fleming til Ekstra Bladet og uddyber sin nye indsigt.
"Du behøver ikke andres accept, og du kommer meget mere i balance og harmoni med dig selv. Det skaber også glæde at have 100 procent tillid til sig selv," fastslår Caroline, der, i sine 'Baronessen flytter ind'-programmer, demonstrerer, hvilken enorm effekt en positiv indstilling til livet kan have.