16. jan. 2010
Af af Anna Johannesen
Caroline Flemings stedmor bliver 60 år
Caroline Fleming, her sammen med sønnen Alexander, sin far Niels og stedmor Molise.
Foto: Alex Tran
Caroline rejser hjem fra London, med sine to børn, for at fejre stedmoderen Molises fødselsdag.
Når lensbaronesse Molise Iuel-Brockdorff tirsdag den 19. januar fylder 60 år, bliver fødselsdagen fejret med en hyggelig familiemiddag for hendes og gemalens børn på Lille Kærstrup.
- Jeg bryder mig ikke om at blive fejret, så jeg har selv ønsket det sådan, siger Molise.
Ud over at være kammerherre, hofjægermester og lensbaron er Molises mand, Niels Iuel-Brockdorff, også en fremragende kok, så det bliver formentlig ham, der skal stå for fødselsdagsmenuen.
- Jeg håber, det bliver noget med lam, for det elsker jeg, siger Molise, der ellers ikke har nogen større ønsker for sin runde dag.
Et af årets fuldtræffere fra Caroline, var da hun i Møgeltønder, til lille prinsens barnedåb, dukkede op i en smuk Oscar de la Renta kjole.