27. jun. 2010
Af af Louise Møller

Catherine Danneskiold-Samsøe: Jeg vil allerhelst møde kærligheden

Catherine Danneskiold-Samsøe
Catherine Danneskiold-Samsøe
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
51-årig grevinde Catherine Danneskiold-Samsøe har siden skilsmissen fra grev Erik Danneskiold-Samsøe levet alene i København, men er klar til en mand.

- Det, jeg allerhelst vil med mit liv, er at møde kærligheden. Og næste gang jeg gør det, så håber jeg, at jeg med mine erfaringer kan gribe det anderledes an end i mine to foregående ægteskaber, siger grevinden i et interview med Alt for damerne.

- Han skal være stærk og meget dannet. For når der opstår livssituationer, der kræver handling, og manden mangler konstruktiv styrke, så træder mine dominerende sider meget tydeligt frem. Og hvis jeg igen får lov til at overtage styringen i et forhold, så ved jeg nu med min erfaring, at relationen vil være forkert for mig.

- Mine venner siger: "Cath, den mand findes ikke i Danmark". Men jeg idealiserer kærligheden så meget, at jeg hellere vil være alene end sammen.

Det meste af Danmark kender den svenskfødte kvinde fra moderverdenens glamourøse arrangementer og den røde løber, hvor Catherine Danneskiold-Samsøe altid fremstår upåklagelig klædt, men også er sit indre bevidst.

- Jeg fremstår nok som en meget stærk kvinde, og det er jeg bestemt også. Men jeg har også en stor skrøbelighed, en ensomhed, som jeg føler i netop disse sammenhænge, alene blandt mennesker, og derfor har jeg mine "uniformer" - en distancerende attitude, der skifter afhængig af situationen, siger hun.

Læs mere om: