20. maj. 2009
Af af Signe Ravn

Catherine Danneskiold-Samsøe vil udfordres

Catherine Danneskiold-Samsøe
Catherine Danneskiold-Samsøe
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Catherine Danneskiold-Samsøe bliver inspireret af den kunst, som hun sælger i sit galleri. Værkerne får hende til at tænke over tilværelsen.

I sit arbejdsliv som PR-agent beskæftiger grevinde Cath Danneskiold-Samsøe sig med materielle goder i luksusklassen. I sit privatliv dyrker jetset-kvinden, der har sit eget galleri for moderne kunst, dog de immaterielle sider af tilværelsen, og der tjener kunsten som et redskab til åndelig fordybelse.

"Normalt stræber vi efter, at vores hjem er komfortabelt og funktionelt, og at vi har nogle genstande med affektionsværdi. Men for mig har det altid været vigtigt, at mit hjem også konfronterer mig med mere filosofiske og intellektuelle oplevelser, som ikke har tilknytning til den materielle verden," fortæller Cath i ALT for damerne, da hun fortæller om sit yndlingsværk - et stykke fotokunst.

Og selv grevinden er vant til at færdes i samfundets øverste lag, er der intet snobberi at spore: "Man skal, efter min mening, kun købe kunstværker, som man selv er forelsket i, og ikke bare, fordi de er udført af kendte navne," understreger hun i damebladet.

Læs mere om: