13. maj. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Det bliver stort: Christoffer og Stephanie Knuth byder velkommen til helt særlig sommergæst

Christoffer og Stephanie
Christoffer og Stephanie
Foto: Kaspar Wenstrup
Der er lagt op til noget meget stort for lensgreve Christoffer Knuth og fru Stephanie, der snart får en fornem sommergæst på besøg. Gæsten tiltrækker sig allerede stor opmærksomhed.

Lensgreve Christoffer Knuth og fru Stephanie har taget hul på det måske mest spændende år nogensinde i Knuthenborg Safaripark.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Men sæsonen bliver bare ved med at byde på noget godt og nyt.

Den 22. maj og resten af 2025 kan én af verdens mest kendte og mest omtalte dinosaurer - T. Rex - opleves på Evolutionsmuseet, som ligger i Knuthenborg Safaripark.

Mange har spurgt Christoffer Knuth

Den særlige tyrannosaurus rex Trinity er årets sommergæst, og den har potentialet til at blive en gigantisk publikumssucces.

Og så er det i øvrigt blot anden gang nogensinde, at en såkaldt T. Rex kan opleves på dansk grund.

Trinity blev solgt på auktion i Schweiz for lidt over 40 millioner kroner i 2023.

Køberen var belgiske the Phoebus Foundation, som anskaffer kunst fra hele verden som udstilles på forskellige museer.

Trinity - Tyrannosaurus Rex
Trinity - Tyrannosaurus Rex
Foto: The Phoebus Foundation

Trinity-fossilet er 11,6 meter langt, 4,4 meter højt og 2,7 meter bredt.

- Nu hvor vi allerede har mange ikoniske dinosaurer udstillet på Evolutionsmuseet, var det næste naturlige skridt at tilføje den mest kendte dinosaur af dem alle. Der er mange af vores så vidt 200.000 gæster, der har spurgt os, om vi ikke også skulle have en T. rex – især børnefamilier, siger Christoffer Knuth.

Mere om: