
Læs også
Kongeparrets ven: Anders Holch Povlsen inviterer til kæmpefest på Egeskov Slot
Hvis du vil løbe i smukke omgivelser, så er det om at spidse ører og snøre løbeskoene.
Ifølge TV2 Fyn har HCA Marathon og Egeskov Slot netop afsløret i en pressemeddelelse, at Egeskov Slotløb efter flere års pause vender tilbage.
Løbet finder sted den 26. april 2026, hvilket er knap en måned før Royal Run '26, der løber af stablen den 25. maj.
Der er tre distancer, som man kan løbe: 5 km, 10km samt en børnerute på 2,5 km. Derudover er der også en gårute på 5 km.
– Slotsløbet er en familiedag, hvor deltagerne oplever omgivelserne i og omkring parken og dermed får andre vinkler af Egeskov, fortæller direktør hos Egeskov Slot Henrik Neelmeyer i pressemeddelelsen.
Sidst, der blev afholdt Egeskov Slotløb, var i 2022.