20. jun. 2013
Af af Ulrik Ulriksen

Godsejer i chok efter Sparresholm-brand

Thomas Garth-Grüner godsejer på Sparresholm Gods
Thomas Garth-Grüner godsejer på Sparresholm
Foto: Alex Tran
Et voldsomt lynnedslag er formentligt årsagen til, at Godsejer Thomas Garth-Grüner har mistet sit hjem Sparresholm.

Thomas Garth-Grüner vågnede op til et sandt mareridt, da han natten mellem onsdag og torsdag blev vækket og gjort opmærksom på, at hovedbygningen på hans gods Sparresholm nær Næstved på Sydsjælland stod i flammer.

Hovedbygningen er med stor sandsynlighed blevet ramt af et lynnedslag, der antændte en voldsom brand. Flammerne har fortæret alt i den historiske bygning, og desværre nåede man ikke at redde noget indbo.

Det eneste positive midt i miseren er, at ingen personer kom til skade. Til lokale medier har godsejer Garth-Grüner fortalt, at han var i chok, efter det gik op for ham, at familiens elskede Sparresholm brændte, og at den tre etager store og fornemme hovedbygning ikke stod til at redde.

Læs mere om: