12. aug. 2023
Af Marianne Singer

Gommens bror var med i populær tv-serie: Kan du genkende ham?

Hans Michael Jebsen
Caspar Jebsen.
Foto: Claus Fisker
Lørdag formiddag blev Michael Immanuel Jebsen gift i Løjt Kirke. Blandt gæsterne var også hans bror, Caspar Jebsen, som mange måske husker fra en kendt DR-serie.

Tilbage i 2004 lavede den kendte vært Anders Agger i samarbejde med DR Dokumentar en populær tv-serie om Herlufsholm Kostskole.

I programserien følger man blandt andet milliardæren Hans Michael Jebsens dengang 12-årige søn Caspar Jebsen, som dengang gjorde stort indtryk på danskerne, fordi han var hårdt ramt af hjemve.

Lørdag var han med ved sin bror, Michael Immanuel Jebsens bryllup med Donata von Behr i Løjt Kirke i Sønderjylland.

Hans Michael Jebsen
Caspar Jebsen, yderst til højre, ses her med andre bryllupsgæster lørdag formiddag.
Foto: Claus Fisker

Datteren var også elev

Også Hans Michael Jebsens datter, Clara, har været elev på Herlufsholm Kostskole.

Hans Michael og Desirée Jebsen, der til daglig bor i Hong Kong, har altid lagt stor vægt på, at deres børn får danske værdier ind fra en tidlig alder.

I 2012 lavede Anders Agger tv-serien "Herlufsholm – otte år efter", hvor han mødte nogle af de elever, som han havde fulgt på Herlufsholm, deriblandt Caspar, som han møder i New York.

Caspar Jebsen arbejder i dag i sin fars firma i Hong Kong som Sustainability Project Consultant.

Læs mere om: