27. feb. 2015
Af af Ken Richter
Grevinde Alexandra åbnede Herning som UNICEF-by
Grevinde Alexandra
Foto: Niels Henrik Dam
Grevinde Alexandra åbnede som protektor for UNICEF Herning som årets UNICEF-by.
Som protektor for UNICEF var det grevinde Alexandra, der på byens nye bibliotek åbnede Herning som årets UNICEF-by.
- Det er flot, at en hel kommune i et helt år vil have fokus på børns vilkår, roste grevinden i sin tale byens frivillige hjælpere.
Grevinde Alexandra har besøgt fattige børn i store dele af verden, og hun kunne nævne eksempler på, at det er muligt at hjælpe for selv små beløb.
- For 86 kroner kan UNICEF hjælpe 30 børn til en bedre skolestart, og for 145 kroner kan 25 børn blive vaccineret mod malaria, fortalte grevinde Alexandra.