9. okt. 2011
Af af Annelsie Weimann

Grevinde Alexandra: Jeg synger i badet

Grevinde Alexandra
Grevinde Alexandra
Foto: Krestine Havemann
Alexandra kunne til koncert med DR´s Pigekor fortælle, at hun selv har en stor sangglæde

- Musik betyder meget for mig, og jeg elsker at synge for mig selv, når jeg står under bruseren. Jeg ved ikke, om jeg er god til det, men jeg kan rigtig godt li' det, fortalte en smilende grevinde Alexandra fortalte om sine egne oplevelser med musik.

Sammen med sin mad, Martin Jørgensen, var parret til koncerten "Svøbt i mørke", hvor DR's Pigekor var med til at fejre Dansk Blindesamfunds 100-års jubilæum. Hele koncerten foregik i mørke, så alle i den helt udsolgte sal kunne få et lille indtryk af, hvordan det er at være blind.

- Det var en fantastisk koncert. Smukkere kan det ikke gøres, sagde Alexandra bagefter og tilføjede: - Det var en vildt skøn oplevelse. Når man lukkede øjnene og fjernede den ene sans, fik de andre sanser lov til at vokse. Med lukkede øjne følte man, at koncerten og musikken kun var for én selv.

Alexandra har prøvet at give sin musikglæde videre til sine børn.

- Nikolai spiller både klaver og elbas, og Felix har en guitar, men han er ikke den ivrigste, smiler Alexandra.

Læs mere om: