22. feb. 2010
Af af Trine Larsen

Grevinde Alexandra læste højt for kræftsyge børn

Grevinde Alexandra
Grevinde Alexandra
Foto: Jørgen Kølle
Grevinde Alexandra besøgte Rigshospitalet og læste højt fra en bog, prinserne havde udvalgt.

På afdelingen for kræftsyge børn er der ellers ikke meget at grine af, men grevinde Alexandra fik mange af børnene og deres forældre til at le og for en stund glemme deres sygdomme og mange lidelser.

I næsten to timer var grevinde Alexandra i sin egenskab af protektor for Børnecancerfonden i anledning af Den Internationale Børnecancerdag på besøg på afdelingen, og efter at have læst op af den sjove bog gik Alexandra sammen med TV-værten Bubber rundt og snakkede enkeltvis med de syge børn.

- Ja, de børn her sætter dybe indtryk og går lige i hjertet på én, sagde grevinde Alexandra, der gennem 10 år har besøgt de syge børn på Rigshospitalet et par gange om året.

Bogen, "Rend mig i agterstaven", var udvalgt af prinserne, der nemlig selv synes, at den er sjov.

Nikolai har før været på job med mor, senest da de sammen i november åbnede klimatopmødet for børn.

Læs mere om: